skip to Main Content
Er det tid til bare ben, Farmor?
30. april 2018

Er det tid til bare ben, Farmor?

  • 30. april 2018

Carrión De Los Condes - Moratinos / 30km / 39.322 skridt Det er bidende koldt på Mesetaen her til morgen. Vejrudsigten siger 2 grader. Jeg har stort set tømt rygsækken for tøj, i et forsøg på at holde varmen. Jeg har 17 km til første by på dagens vandring. 17km til kaffe og morgenmad. Mesetaen løber i dag gennem markområder, og her er helt stille. Jeg overhaler et par pilgrimme på vejen, ellers er der intet der forstyrrer mig i min tankestrøm. Jeg kan høre gøgen. Rettere, jeg tror det er gøgen jeg kan høre. Med mit kendskab til ornitologi,…

Læs Mere
Tid til tanker
29. april 2018

Tid til tanker

  • 29. april 2018

Itero - Carrión De Los Condes / 38 km / 52.709 skridt Månen er fuld... eller næsten i hvert fald. Ifølge kalenderen er det først i morgen, men den ser helt rund ud og lyser klart. Den leder mig på vej i mørket ud over Mesetaen. Jeg vandrer afsted med tanke på Mælkevejen der løber over mig. Jeg føler mig helt alene i verden. Det er ikke en følelse af ensomhed. Tværtimod, jeg har rigeligt selskab i mig selv. Solen er ved at stå op bag mig. Jeg går med solopgangen, og jeg skal ikke være andre steder end lige…

Læs Mere
I er lysende billeder i mine erindringer
28. april 2018

I er lysende billeder i mine erindringer

  • 28. april 2018

Hornillos - Itera / 32 km / 45.035 skridt Det er en kølig morgen på mesetaen. Noget af en kontrast til gårsdagens solskin og varme. Der er helt stille herude og landskabet ubeskriveligt smukt. Mit humør er, som alle andre dage på Caminoen, højt. Det samme er energiniveauet. Jeg vandrer alene afsted og lader alle tanker, der dukker op, passere. Jeg er fuldstændig til stedet i nuet og omgivelserne. Jeg mister fornemmelsen for tiden. Som en vandrende meditation. Jeg ankommer senere til ruinerne fra San Antón. Lidt research fortæller mig, at det var et gammelt kloster og hospice under Antoniter-Ordenen.…

Læs Mere
Fra den ene yderlighed til den anden
27. april 2018

Fra den ene yderlighed til den anden

  • 27. april 2018

Burgos - Hornillos / 22 km / 31.000 skridt Jeg vågner med overraskende friske ben, og begiver mig ud i Burgos for at finde caminoens vej ud af byen. Efter en lille ufrivillig sightseeing konstaterer jeg, at det er en ret fin by, der uden tvivl fortjener et besøg én dag. Katedralen er særligt imponerende, men hver ting til sin tid, og jeg kan kun komme for langsomt ud herfra. Og det gør det - går langsomt - fordi min sightseeing tur åbenbart ikke går forbi gule pile eller muslingsskaller. I en lille sidegade spotter jeg pludselig Eduard. Den italienske…

Læs Mere
Hvor der er vilje, er der vej
26. april 2018

Hvor der er vilje, er der vej

  • 26. april 2018

Villafranca Montes de Oca - Burgos / 40 km / 60.636 skridt Inden vi gik til ro i går, meddelte jeg Phillippa, at jeg tror på, at jeg kan nå til Burgos i dag. Det er 40 km, og i går mindede jeg mere om en slagteklar galophest, end en pilgrim der er klar til 40 km vandring i dag. Jane har en meget væskefyldt ankel og blev i tirsdags sendt fra Santo Domingo til Burgos, med formaning om hvile. Vi ved hun ikke bryder sig om storbyerne, og nu sidder hun på et hotel i Burgos. Jo før vi…

Læs Mere
Jeg må bære min synd
25. april 2018

Jeg må bære min synd

  • 25. april 2018

Grañon - Villafranca Montes de Oca / 31 km / 43.257 skridt Efter morgenmaden, bliver jeg sendt afsted fra kirken, med varme kram fra de to hjertelige hospitaleros. Jeg er dem dybt taknemlig for den fantastiske oplevelse det var, at bo hos dem. Sikke et overskud. Sikke en varme. Sikke en læring for mig. Jeg kommer ud af byen i god fart. De andre har givet mig tilnavnet "The Danish Rocket". Jeg tænker virkelig over at sænke tempoet, men det er som om mine ben glemmer det, hver gang jeg flytter fokus fra dem. På dagens vandring forlader jeg La…

Læs Mere
Gå videre. Gå højere.
24. april 2018

Gå videre. Gå højere.

  • 24. april 2018

Nájera - Grañon / 29km / 43.043 skridt Jeg vandrer stille afsted tidligt om morgen. Jeg trives herude i naturen. Jeg trives på Caminoen. Jeg har en nærmest konstant følelse af taknemlighed. Den har været der siden jeg startede i SJPP i Frankrig. Den skaber en helt grundlæggende glæde i mig. Jeg har på intet tidspunkt været i dårligt humør. Det i sig selv, er noget at føle mig taknemlig over. Desuden også tankevækkende... Da jeg sidder med min kaffe ude foran baren i den første lille landsby, Azofra, ser jeg pludselig kendte ansigter komme mod mig. Jeg mærker hvordan…

Læs Mere
Dus med dyrene
23. april 2018

Dus med dyrene

  • 23. april 2018

Logroño - Nájera / 30km / 47.736 Det er tidlig morgen i Logroño. Jeg når selvfølgelig at blive stoppet tre gange af morgenfriske spaniere, der alle uopfordret leder mig på rette vej ud af byen, mod Caminoen. Min stedsans er, som bekendt, generelt ringe. Den er ikke-eksisterende i byerne. Jeg skal ud herfra! I udkanten af byen møder jeg den 69årige canadier, Mark. Mark er Camino veteran, en slow walker, med al tid og tålmodighed i verden. Han er fra Toronto, meget behagelig og en god historiefortæller. Jeg ved ikke hvad det er Caminoen prøver at fortælle mig, men der…

Læs Mere
En duft af Spaniens flora. Og pilgrimsfødder.
22. april 2018

En duft af Spaniens flora. Og pilgrimsfødder.

  • 22. april 2018

Torres del Rio - Logroño / 27 km / 37.578 skridt Jeg følges med Jane og Louise ud af Torres del Rio. Jane er uddannet blomsterbinder og ved en masse om floraen vi hver dag passerer. Her gror åbenbart alverdens krydderurter og blomsterarter. Jeg ved absolut intet. Jeg synes bare det hele er pænt og dufter godt. Jeg er dog aldrig afvisende over for at lære nyt, så jeg lytter og stiller spørgsmål til den flora vi støder på. “Ej, er det bøgen der er ved at springe ud der?”, spørger jeg. “Nej, Janni! Det er Elm!”. “Er det der…

Læs Mere
For 2€ syndsforladelse, tak.
21. april 2018

For 2€ syndsforladelse, tak.

  • 21. april 2018

Villamayor de Monjardín - Torres del Rio / 23 km / 29.955 skridt Jeg står tidligt op igen. Jeg nyder de stille mørke morgenener, hvor jeg føler mig alene i verden. Samtidig får jeg også tilbagelagt de fleste kilometer, inden varmen sætter ind og sløver kroppen. Mine vabler gør ondt. Rigtig ondt. Jeg sender en taknemlig tanke til Mother Susy, som anbefalede mig vandrestavene. Jeg bruger dem som stokke, så jeg kan fjerne noget af tyngden på mine fødder og vabler. Det kan mærkes i mine triceps, men det er vist heller ingen skade til, at få trænet dem lidt.…

Læs Mere
Back To Top