Fra den ene yderlighed til den anden

Burgos – Hornillos / 22 km / 31.000 skridt

Jeg vågner med overraskende friske ben, og begiver mig ud i Burgos for at finde caminoens vej ud af byen. Efter en lille ufrivillig sightseeing konstaterer jeg, at det er en ret fin by, der uden tvivl fortjener et besøg én dag. Katedralen er særligt imponerende, men hver ting til sin tid, og jeg kan kun komme for langsomt ud herfra. Og det gør det – går langsomt – fordi min sightseeing tur åbenbart ikke går forbi gule pile eller muslingsskaller. I en lille sidegade spotter jeg pludselig Eduard. Den italienske cykelrytter der stabiliserede mit blodsukker i Pyrenæerne. Det er et glædeligt gensyn med ham. Han er en finurlig lille størrelse, hvis levende kropssprog og dynamiske toneleje, får ham til at fremstå kronisk begejstret. Hvilket jeg faktisk også tror han er. Eduard og hans italienske venner ved hvor vi skal hen, så jeg følges med dem, til pilene atter leder mig på vej, og jeg kan trække fra selskabet.

Mange vælger at tage bussen ind til/ud af Burgos, da strækningen efter sigende er lang og uinteressant. Jeg medgiver, at strækningen ind i byen var lang i går. Det var dog i går, og i tilbageblikkets lys, fremstår det ikke så slemt. Turen ud er beskrevet værre end jeg oplever den. Det er en fin tur og inden jeg ser mig om, er jeg allerede fremme i næste lille by. Jeg har besluttet mig for en kort vandredag. Benene er gode, men de gik 40km i går, og fortjener nok lidt omsorg i dag. Desuden trænger jeg i dén grad til at få vasket tøj. Det meste af mit tøj er i merionuld. Merinould har mange gode egenskaber. Det er temperaturregulerende, og kan dermed bruges i alt slags vejr. Det varmer også selvom det er vådt. Derudover er det antibakterielt og lugtfrit. Sidstnævnte tænker jeg dog er, at stramme den. Jeg synes umiddelbart, at det tangerer til falsk markedsføring. Jeg kan i hvert fald konstatere, at merinouldens antibakterielle og lugtfrie egenskaber også har sine begrænsninger. På den anden side, mod pilgrimme kæmper selv merinould nok forgæves.

Jeg når ud på mesetaen. Jeg er, bogstaveligt talt, gået fra den ene yderlighed til den anden. Solen skinner fra en skyfri himmel. Her er græsset grønt, der er højt til himlen og natur så langt øjet rækker. Jeg holder masser af pauser, hvor jeg blot nyder omgivelserne, stilheden og grundglæden i mig.

Fremme i Hornillos, hvor jeg vil tilbringe natten, får jeg indskrevet mig på alberguet. Det er tid til tøjvask. Den unge hospitalero meddeler, at jeg blot skal smide mit vasketøj i en kurv ved vaskemaskinen, så klarer han det. Halløj for en charmetrold! Gad vide om han er single? De svingende hofter, jeg bemærker da han rejser sig og går, slukker dog hurtigt den tanke. Her kæmper en dansk blondine vist forgæves mod de mandlige pilgrimme. Jeg skynder mig i stedet at finde vasketøjet frem, inden han når at trække tilbuddet tilbage.

Ikke nok med at han har klaret mit vasketøj, der nu hænger til tørre i solen, madlavningen klarer han og en kollega også. Der spreder sig snart en appetitvækkende duft fra køkkenet, ud i hele huset. Et par timer senere kan 25 sultne pilgrimme sætte sig til bords, og nyde en skøn omgang paella. Pilgrimsmåltiderne er varierende i kvalitet. De spænder også fra den ene yderlighed til den anden. Dette måltid bærer dog på ingen måde præg af den beskedne pris. Det er en udsøgt paella.

I morgen venter mesetaen for alvor. Mesetaen er den spanske højslette, der løber mellem Burgos og León. Nogle springer den over og tager bussen, da de finder strækningen intetsigende, nogle fordi de frygter den af vejrmæssige årsager. Mesetaen har ry for at være ubarmhjertig. Lige så isende kold den skulle være i blæst og regn, ligeså stegende hed skulle den være under den spanske sol. Der er småt med skygge for solen, og dermed også læ for vinden og regnen. Mesetaen er den del af Caminoen, jeg har set allermest frem til. Den løber under Mælkevejen, og man kan gå i flere timer uden forstyrrelser af biler, bymiljø eller andre tegn på civilisation. Jeg er spændt på hvad den byder mig. Uanset, så glæder jeg mig til at stifte nærmere bekendtskab med den. Jeg glæder mig til, at komme ud over stepperne, igen i morgen.