Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/stifinderinden.dk/public_html/wp-content/plugins/revslider/includes/operations.class.php on line 2758
Forfængelighed i forfald – STIFINDERINDEN skip to Main Content

Forfængelighed i forfald

Villava – Cizur Meñor / 12,7 km / 21.925 skridt

Jeg lærer noget hver dag. Selv på en hviledag. Støvlerne var perfekte i Danmark, men i Spaniens varme er jeg udfordret af Goretex og manglende åndbarhed. Støvlerne bliver for små, når fødderne hæver. Desuden skubber rygsækken mig fremover i stigningerne, og skaber pres på mine skinneben. Den manglende fleksibilitet i anklerne forårsager yderligere smerte i underbenet. Trail runners er åbenbart det nye sort blandt pilgrimme. Jeg er tilsyneladende ikke firstmover på Caminoen, men som pilgrim novice slår jeg mig til tåls med, at være trend follower.

Jeg har aldrig været lykkeligere for så grimt et køb, som mine nye trailrunners i str. 42,5, jeg erhvervede mig i Pamplona i dag. De er 3 numre større end jeg plejer at bruge. De er grimme og store. Til gengæld satser jeg på at have alle mine tånegle, når jeg engang sætter kursen mod Danmark igen. Så jeg lever med store grimme sko. Og vandrestave!

Jeg er 4 dage inde på min Camino, og forfængeligheden er allerede i frit fald. Ved ikke helt om jeg skal være begejstret eller forfærdet over den erkendelse. Man siger at Caminoen forandrer pilgrimmen for evigt. Jeg håber virkelig, at min forandring kommer til at indeholde mere end mistet forfængelighed. Og store grimme sko.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top